Sæt kryds i kalenderen til Danish Entrepreneurship Festival november 2022
Skal du også med i år til årets største Entrepreneurship Festival i Messe C den 30. november i Fredericia eller i Øksnehallen, København den 15. november – så læs med her!
Den 15. november og den 30. november slår Danish Entrepreneurship Festival dørene op for to fysiske arrangementer – et i København og et i Fredericia. Vi har glædet os utroligt meget til at komme i gang og møde alle de fantastiske mennesker, som dyster for at få en plads i konkurrencen. De mange kreative unge skal præsentere deres skarpe idéer over for nogle af landets dygtigste erhvervsfolk, som alle har revet en dag ud af kalenderen for give feedback til de idérige unge.
Det kommer til at summe af liv og ivrige iværksætterspirer, som har ventet længe på at pitche deres gode idé foran dommerne - og vi håber, at du vil være med til at gøre denne dag endnu mere ekstraordinær.
Mød os i Øksnehallen den 15. november i København og i Messe C den 30. november i Fredericia.
Ses vi til november?
Som noget helt nyt i 2021 tilbød Danish Entrepreneurship Festival et undervisningsspor, som kørte sideløbende med konkurrencerne. Nåede du ikke med i uge 47? Du kan stadig tilmelde dig, og bruge forløbet efterfølgende sammen med din klasse.
Er du lærer på en ungdomsuddannelse, har du og din klasse mulighed for at deltage i Læringsforløbet. Forløbet er en introduktion til entreprenørskab og træner de unges innovative og kreative kompetencer. Under forløbet lærer eleverne noget om – og træner deres evner inden for – kreativitet, idégenerering og -udvælgelse, markedsundersøgelse, bæredygtighed, målgrupper, netværk, modtagerperspektiv og pitch. Forløbet afsluttes med, at eleverne evaluerer deres egen læring under forløbet.
Forløbet er bygget op med en blanding af øvelser, oplæg og panelinterviews, og din rolle som lærer vil primært være at facilitere øvelserne og støtte og/eller udfordre eleverne under forløbet. Vi hjælper dig hele vejen og tilbyder inspiration og en lærervejledning til øvelserne, så du er helt klar til at guide din klasse igennem.
Lyder Læringsforløbet som noget for dig? Du kan læse mere her.
Projekt Edison er en landsdækkende opfinderkonkurrence for elever i 6.-7. klasse, hvor eleverne finder på nye løsninger inden for årets tema.
I Da Vinci-konkurrencen præsenterer elever en løsning på en samfundsmæssig problemstilling, som de i teams har udviklet i løbet af efteråret.
Kickstart Programme er et innovations- og iværksætterforløb for elever på grund- og hovedforløb på EUD og EUX.
I Idékonkurrencen får eleverne mulighed for at præsentere deres idéer både mundtligt og skriftligt for erhvervsfolk, som giver sparring og feedback.
I Idékonkurrencen får eleverne mulighed for at teste og afprøve deres nyudviklede idéer uden for uddannelsesrammen.
I Idékonkurrencen får studerende mulighed for at præsentere deres idéer både mundtligt og skriftligt for erhvervsfolk, som giver sparring og feedback.
All students can present their idea in front of businesspeople and get competent feedback. For more information press: