Idékonkurrencen - Ungdomsuddannelser

Til Danish Entrepreneurship Festival afholder vi Idékonkurrencen for elever fra alle landets ungdomsuddannelser. Formålet med konkurrencen er at give alle unge i Danmark mulighed for at teste og afprøve deres nyudviklede idéer uden for uddannelsesrammen. Formålet er også at skabe et rum, som giver unge mulighed for på et tidligt stadie i deres entreprenørskabsproces at modtage kvalificeret sparring og rådgivning fra erhvervsfolk og iværksættere fra hele landet.

 

I år finder konkurrencen sted online tirsdag i uge 47, den 23. november, med finale online fredag d. 26. november.

Tilmeld dig lige her.

Deadline for tilmelding til konkurrencen og for upload af den skriftlige idébeskrivelse er d. 28. oktober kl. 12.00

 

Idékonkurrencen består af

  1. Den skriftlige idébeskrivelse (1 side/2400 tegn) - deadline for upload er den 28. oktober kl. 12.00
  2. Det mundtlige pitch (4 minutter) og dommersamtale (4 minutter)
  3. Online finale for de bedste hold

 

Find bedømmelseskriterierne lige her.

 

Sparring med Patent- og Varemærkestyrelsen

Det er igen i år muligt at søge om sparring med Patent- og Varemærkestyrelsen. Der er 10 pladser til rådighed, og vi udvælger de bedste ansøgere til tiderne. 

For at komme i betragtning til en af pladserne kan du ansøge om en plads her. 

Du skal i ansøgningen vælge, om du søger en sparringsamtale omkring patenter, eller varemærke og designbeskyttelse. 

Sparringen foregår via Microsoft Teams og er 10 minutters sessioner med en rådgiver enten inden for patenter, eller inden for varemærke og designbeskyttelse. 

Sparringen vil finde sted tirsdag formiddag, og de udvalgte hold vil modtage besked om deres tidspunkt for sparring. Vi vil naturligvis tage højde for at passe tider i forhold til dommerbedømmelse. 

Der er deadline for ansøgning d. 8. november.

 

Tidsplan for Idékonkurrencen for ungdomsuddannelser

 

 

Har du spørgsmål, kan du kontakte

Programleder Mette Meulengracht Jensen

mettem@ffefonden.dk

31 27 32 12